Aksel Iskov - Stemmen fra rendestenen med et hjerte af støv
Aksel Iskov er ikke en karakter. Han er et levet liv, sat på akkord og strenget op med rustne minder. En hjemløs poet med guitar, whiskey på stemmen og sår, han aldrig forsøger at skjule. I hans sange findes ingen facade – kun det, der bliver tilbage, når alt andet er brændt væk.
På sit debutalbum tager han os med gennem gaderne, baghaverne og de indre storme. Fra flaskens fortrolighed i “Vejen Har Mit Navn”, til den psykiske klaustrofobi i “Angstens Storm”, til det brølende oprør i “Bryde Lænkerne”. Med “Lidt Efter Lidt” synger han hjertesorgen frem med en stille, dødelig ømhed – og lukker det hele ned med “Grønt i Baghaven”, hvor frihed spirer under solen og mellem tomatplanter.
Aksels stemme er slidt, men ægte. Hans tekster er simple, men fyldt med liv. Han skriver som én, der ikke forsøger at imponere – bare én, der håber, nogen lytter.
Det her er ikke poleret singer-songwriter. Det er blod, støv og lidt grin i skyggen.
Vælg din fortrukne streamingstjenneste
Et liv i ruiner, sunget i natten.
Aksel Iskovs debutalbum er fem sange fra samfundets bagside – fortalt med rusten stemme, flænsede minder og et glimt af håb i baghaver og baggader. Albummet er en rejse gennem personlig opløsning, indre krig og små sejre i skyggen af en verden, der for længst har vendt ryggen.
“Vejen Har Mit Navn” åbner med flaske i hånd og stjerner som eneste tag. En sang om at være glemt – men stadig gående. “Angstens Storm” dykker dybere, ind i sindets klaustrofobi og desperation. Med “Bryde Lænkerne” tændes en gnist af oprør mod systemets kæder, mens “Lidt Efter Lidt” sætter tempoet ned i en hjerteskærende fortælling om sorg og fravær. Albummet lukker med “Grønt i Baghaven” – en humoristisk, næsten hippieagtig hymne til hjemmedyrket frihed.
Det er et album, der ikke beder om noget – men tilbyder alt: smerte, ømhed, vrede, og lidt grin midt i skæret fra en cigaret under nattehimlen.
Aksel Iskov er ikke her for at redde dig. Men han kan minde dig om, at du ikke er alene.
Jeg vågnede på en bænk I går
Med flasken som min ven
Skyggerne hvisker mit navn
Men ingen kalder mig hjem
Jeg var engang en mand med drømme
Men vinden tog dem væk
Nu er jeg bare en vildfaren sjæl
Der følger en brudt vej
For vejen har mit navn
Og natten holder mit liv I gang
Med stjernerne som mit tag
Jeg går selv når jeg går I stykker gang på gang
Flasken dulmer min smerte
Men kærlighed er langt væk
For vejen har mit navn
Og jeg er glemt af det jeg holdt kært
Cowboyhatten gemmer mine øjne
Der har set alt for meget blod
Sange fra en slidt guitar
Flyder ud I nattens flod
Jeg drømmer om et sted at hvile
Hvor ingen spørger, hvem jeg var
Men flammerne fra min fortid brænder
Og jeg står her I aske klar
For vejen har mit navn
Og natten holder mit liv I gang
Med stjernerne som mit tag
Jeg går selv når jeg går I stykker gang på gang
Flasken dulmer min smerte
Men kærlighed er langt væk
For vejen har mit navn
Og jeg er glemt af det jeg holdt kært
Engang var jeg en søn en elsker en ven
Men byens lys har slukket mit hjem
Nu synger jeg kun for skygger og vind
Min stemme er alt hvad jeg har igen
For vejen har mit navn
Og natten holder mit liv I gang
Med stjernerne som mit tag
Jeg går selv når jeg går I stykker gang på gang
Flasken dulmer min smerte
Men kærlighed er langt væk
For vejen har mit navn
Og jeg er glemt af det, jeg holdt kært
Så lad mig spille en sidste sang
Mens røgen danser I natten lang
For selv om jeg forsvinder snart
Vil vejen bære mit hjertes arv
Skyggerne vokser, når lyset går væk
Tankerne stormer, som hav uden læ
Hjertet det hamrer, som torden I nat
Ingen kan høre mig, når verden er mat
Angsten den hvisker, men lyder som skrig
Den holder mig fast, som en løkke om mit liv
Jeg løber, jeg gemmer, men den finder mig let
Angst er en storm, jeg aldrig har glemt
Spejlet fortæller mig, hvem jeg engang var
Nu ser jeg kun frygt I hvert eneste svar
Jeg beder om en pause, om bare et sekund
Men angsten er vågen, og natten er tung
Angsten den hvisker, men lyder som skrig
Den holder mig fast, som en løkke om mit liv
Jeg løber, jeg gemmer, men den finder mig let
Angst er en storm, jeg aldrig har glemt
Kan nogen høre mig, når jeg falder ned?
Kan nogen mærke mig, når jeg råber for fred?
Jeg kæmper for lyset, men mørket er klogt
Det gemmer sig dybt, hvor sjælen er våd
Angsten den hvisker, men lyder som skrig
Den holder mig fast, som en løkke om mit liv
Jeg løber, jeg gemmer, men den finder mig let
Angst er en storm, jeg aldrig har glemt
Men selv I en storm er der håb I et blik
En flamme der gløder, selv når alt går I stykker
Jeg rejser mig langsomt, med skridt der er små
For angsten er stærk, men jeg nægter at gå
Angst er en storm, jeg aldrig har glemt
Kan nogen høre mig, når jeg falder ned?
Kan nogen mærke mig, når jeg råber for fred?
Jeg kæmper for lyset, men mørket er klogt
Det gemmer sig dybt, hvor sjælen er våd
Kan nogen høre mig, når jeg falder ned?
Kan nogen mærke mig, når jeg råber for fred?
Jeg kæmper for lyset, men mørket er klogt
Det gemmer sig dybt, hvor sjælen er våd
Det gemmer sig dybt, hvor sjælen er våd
Det gemmer sig dybt, hvor sjælen er våd
Fængslet I et bur af stål, en slave af systemet
En stemme, der råber, men ingen hører det
Maskiner knuser drømme, frihed er forbudt
Vi vil bryde lænkerne, før det er for sent
Mørket omslutter os, men håbet tændes langsomt
En gnist af oprør, der brænder stærkt
Vi vil bryde fri, kæmpe for det rette
En ny verden, hvor frihed er det rette
Vågn op! Rejs dig! Tiden er nu
Sammen skal vi knuse det onde
Blod på gaden, røg fylder luften
Kampen raser, men vi giver aldrig op
For en fremtid hvor alle er frie
Hvor kærlighed og håb vil sejre
De forsøger at knuse os, men vi står fast
Vores vilje er stærkere end stål
Vi er mange, vi er stærke, vi er ustoppelige
Ustoppelige
Vi vil bryde fri, kæmpe for det rette
En ny verden, hvor frihed er det rette
Vågn op! Rejs dig! Tiden er nu
Sammen skal vi knuse det onde
Ha løte rågt ståen, vi vote fortumation
Når kædet vo sammen, ofte stævlet fortsmation
De gamle træer, står stadig ranke
Som om de aldrig blev ramt af storm
Men huset er tomt, og jeg hører ekko
Af hendes latter, der holdt mig varm
Der hvor hun stod, er der kun skygger nu
Hendes fodspor er væk, men jeg ser dem endnu
I vinden hvisker hendes stemme blidt
Men den forlader mig langsomt, lidt efter lidt
Hun bar mig gennem mine mørkeste nætter
Men hvem er jeg nu, uden hende ved min side?
Jeg prøver at glemme, men min sjæl husker
Hvordan hun reddede mig, da jeg var ved at glide
Der hvor hun stod, er der kun skygger nu
Hendes fodspor er væk, men jeg ser dem endnu
I vinden hvisker hendes stemme blidt
Men den forlader mig langsomt, lidt efter lidt
Månen lyser vejen, jeg går alene
Med flasken som min eneste ven
Jeg kigger mod himlen, håber hun ser mig
Men jeg ved, det aldrig blir som før igen
Der hvor hun stod, er der kun skygger nu
Hendes fodspor er væk, men jeg ser dem endnu
I vinden hvisker hendes stemme blidt
Men den forlader mig langsomt, lidt efter lidt
Og når jeg falder, falder jeg stille
Til en verden, hvor hun venter mig igen
Der hvor hun stod, vil jeg stå stille
Hendes navn på mine læber, til mit sidste åndedrag
Jeg har en lille have bag mit hjem
Hvor solen skinner, og alt gror frem
Tomaterne trives, det kan vi ikke benægte
Men det er de andre planter, der gør mig så mægtig
For jeg dyrker grønt i baghaven
Det er frihed, jeg kan mærke i sjælen
Fri som vinden, ro i mit sind
Jeg er mesteren af vennernes grin
Naboen kigger, han ved nok, hvad jeg gør
Men han kommer forbi, når han ønsker lidt smør
Politiet siger, det er imod loven
Men det føles så rigtigt at dyrke fra skoven
For jeg dyrker grønt i baghaven
Det er frihed, jeg kan mærke i sjælen
Fri som vinden, ro i mit sind
Jeg er mesteren af vennernes grin
Det handler ikke om at bryde loven
Det handler om at finde roen
Et lille frø, et lille håb
Friheden spirer fra jordens dåb
For jeg dyrker grønt i baghaven
Det er frihed, jeg kan mærke i sjælen
Fri som vinden, ro i mit sind
Jeg er mesteren af vennernes grin
Så hvis du søger lidt ro i livet
Kom til min have, hvor vi slapper af i skyggen
For her er verden lidt mere fri
Hjemmedyrket glæde – ja, det er magi
Amygd.AI er Danmarks første AI-genererede metalband – en fusion af algoritmisk komposition og rå menneskelig intensitet.
Progressiv metal med samfundskritiske tekster og kosmiske revner i virkeligheden.
Mørk folk og blues fra bunden af flasken og hjertet.
