Parabel – Fortællinger fra mørkets rand
Parabel er et dansk progressivt metalband, der bruger musikken som spejl, våben og dom. Deres lyd er tung, poetisk og kompromisløs – en blanding af groove, doom og atmosfærisk intensitet, båret af tekster der graver i menneskets mørkeste hjørner.
Bandet udforsker temaer som religiøst hykleri, politisk tyranni og teknologiens grænse mod det menneskelige.
Deres debut-EP Menneskets Parabel består af tre konfronterende kapitler:
Falsk Dåb – et opgør med kirkens masker,
Bully på Tronen – en skildring af magtens forfald,
og Syntetisk Sjæl – en filosofisk refleksion over kunst, autenticitet og AI.
Parabel er ikke bange for at stille spørgsmål:
Er vi skabt – eller skabere?
Kan noget kunstigt være ægte, hvis det får os til at føle?
Hvornår bliver tro til bedrag – og magt til vold?
Musikken er ikke kun lyd, men fortælling. Ikke kun vrede, men erkendelse.
Parabels univers er mørkt, men aldrig tomt. Her bor det, vi helst vil glemme – og det, vi er nødt til at konfrontere.
Vælg din fortrukne streamingstjenneste
Menneskets Parabel er debut-EP’en fra det danske metalband Parabel – en tre-akters rejse ind i menneskets mørkeste fortællinger.
Det er en sonisk parabel om forfald, illusion og kamp for autenticitet i en verden af masker og magtbegær.
EP’en åbner med Falsk Dåb, et brutalt opgør med religionens skinhellighed og det svigt, der gemmer sig bag frelsens facade.
Herefter følger Bully på Tronen, en rasende analyse af moderne tyranni – en sang om demagogi, manipulation og den knuste parole.
Afslutningsvis stiller Syntetisk Sjæl de dybe spørgsmål: Hvad er ægte? Hvad er kunst? Og kan maskiner forstå os – eller har vi bare gjort os selv aflæselige?
Parabel kombinerer tunge riffs, atmosfærisk tyngde og lyrisk dybde i et kompromisløst udtryk, der både konfronterer og reflekterer.
Menneskets Parabel er ikke bare tre sange – det er tre domme.
Tre kapitler i en større fortælling om det at være menneske i en tid, hvor intet længere er helligt – og alt kan kodes, købes eller knuses.
De rejste monolitter, strålende og kolde
Men i skyggerne visnede deres løfter
Fra dybet hvisker en stemme
Alt, der står, skal knuses
De sang om frelse, en falsk dåb
Men mørket kravlede bag skindets kant
Kniven løfter sit vidne, sit mærke
Hvert snit en dom, hvert skrig et ekko
Løgne ætser, sandheden knuser
Forrådelsen skjult bag maskens smil
Ingen ser, ingen bærer
Skyggerne vælter, og begraver din skam
Hud sprækker, og natten kræver sit blod
Rubiner falder fra hænder, tomme og kolde
De sluger alt, men hungeren er bundløs
Og knogler splintres som råt sand
Løgne ætser, sandheden knuser
Forrådelsen skjult bag maskens smil
Ingen ser, ingen bærer
Skyggerne vælter, og begraver din skam
En tone af svigt, der spejler knuste løfter
De rejste mure – muren skriger blod
Fundamentet knager, jorden brøler
Blodet siver fra sten, kold som døden selv
Knus monolitten, slip stormen løs
Løfter råber, rygge splintres
Ingen rejser sig, intet står fast
Alt synker i tavshedens sorte dyb
Dine hænder greb mørke
Dine øjne lukkede, mens alt blev aske
Dine hænder greb mørke
Dine øjne lukkede, mens alt blev aske
Monolitten rejser sig igen, dækket af mørke
Revner skjules bag skyggens greb
Ingen spørger, ingen svarer
Stilheden kvæler, og råber for dem
Han taler stort, hans hænder små
Kaster løgne som en kongegrå
Vil male kortet med sit navn
Gør verden til sin egen grav
Han vil have isen, han vil have jord
Rækker kløerne mod nord og syd
Med et smil der aldrig når hans øjne
En hersker skabt af frygtens lyd
Bully på tronen kongen af skam
Styrer med vrede, med had og med brand
Lader svage falde, lader stærke slå
En nation bygget på ret til at flå
Bygger mure, brænder broer
Tæller kugler men ej de døde
Frihed skåret I sort og hvidt
Født med magt, født til strid
Hænderne knytter sig om alt han ser
Et imperium skabt af bedrag og smerte
Han vender sig mod et nyt territorium
For en hersker kan aldrig få nok
Bully på tronen kongen af skam
Drømmer om krige I Grønlands navn
Skriger på styrke skjuler sin frygt
Et rige af skygger et hjerte af dyrt
Og folket synger med
Mens kuglerne danser I natten
En frihed bygget på blod
En frihed, der smager af rust
Abort er mord
Men massakrer er ret
Sygdom er din egen skyld
Men krigen er hellig
Hør ham tale hør ham råbe
Han vil knuse han vil erobre
En hånd mod nord en hånd mod syd
Hver en nabo skal bøje sig lyd
Versene brænder sandheden dør
Stormen stilner men intet kurer
Et rige af ruiner af frygt og kontrol
Historien vil huske den tabte parole
Bully på tronen
En stemme uden krop en sang uden ånd
Rammer mig dybt men er den mon min
Kodet ekko binær puls
Kan den mærke hvad den synger for mig
Født af nuller født af ettal
Smelter sjæle I algoritmer
Er det falsk? Er det sandt
Hvis det rammer hjertet som en knytnæve
Skriver den min smerte bedre
End en mand med blødende hænder
Er vi unikke? Eller lette at genskabe
Et mønster en maskine kan aflæse
Hvis det får mig til at føle er det så ikke kunst
Hvis det knuser mig indeni er det så kun en løgn
Hvem bestemmer hvad der lever hvad der dør
Er vi skaberne eller er vi det skabte
Hvad er det vi frygter
Er det spejlet der reflekterer sandheden
Er vi så simple så forudsigelige
At vi kan programmeres til perfektion
Hvad er autenticitet
Er det sveden blodet smerten
Hvis den ikke har lidt
Kan den så stadig give mig gåsehud
Ophavsret I hænderne på lig
Lænker på kreativitetens ligsyn
Traditionen drukner men er den død
Eller er det kun en ny epoke en ny dåb
Hvis det får mig til at føle er det så ikke kunst
Hvis det knuser mig indeni er det så kun en løgn
Hvem bestemmer hvad der lever hvad der dør
Er vi skaberne eller er vi det skabte
Er vi kunst? Er vi kode
Er vi skabere eller skabt
Hvem skriver den sidste sang
Er det os? Eller maskinen
Er vi skaberne
Eller skabt
Hvem skriver den sidste sang
Er det os?
Eller maskinen
Amygd.AI er Danmarks første AI-genererede metalband – en fusion af algoritmisk komposition og rå menneskelig intensitet.
Progressiv metal med samfundskritiske tekster og kosmiske revner i virkeligheden.
Mørk folk og blues fra bunden af flasken og hjertet.
Dystopisk, spirituel doom-metal med rustne prædikener fra maskinens afgrund.
Et glitchende kollektiv af AI-fragmenter, mørk lydkunst og digitale åndemanere
